Palle alene i verden
Hvor sjovt er det lige at have en hel slikbutik for sig selv? Eller lommen fuld af penge?
Det er faktisk overhovedet ikke sjovt. Ikke hvis man er helt alene i verden.
For intet er kedeligere end at være helt alene i verden, og intet er mere besværligt. Det bliver så pokkers umuligt at skulle klare det hele selv. Sporvognen kører galt, vippen kan ikke vippe og havregrøden brænder på.
Vores samfund, dit og mit, er det mest fantastiske fællesskab, hvor alle individer udfører en lille bitte rolle, der gør livet SÅ meget lettere for alle os, der lever i det. Det kan godt være, at vi føler os lidt Palle ind i mellem - og især under Corona, hvor vi jo sidder hver for sig. Men hey, det er da netop i den situation, at det VIRKELIG går op for én: Vi er ikke alene i verden. Der er en enorm mængde af mennesker, der bidrager med stort og småt. Et smil på en gåtur, en kasseassistent, en skolelærer, en kollega, en buschauffør, en venlig vagt ved Coronatestteltet (den havde vi ikke før, men fællesskabet udvikler sig hele tiden).
Sammen understøtter vi hinandens liv og individuelle udfoldelse. Sammen skaber vi hver især et velfungerende samfund.
Vi er alle lidt Palle. Men vi er ikke alene. Det var Palle heller ikke. Det var bare noget, han drømte.
Skrevet af Jens Sigsgaard, illustreret af Arne Ungermann.
Udgivet i 1942.