Den gamle mand og hvalen
Den gamle mand og hvalen
Nogle gange skal der ske noget dårligt, for at der kan ske noget godt.
Lad mig se. Covid-19. Fremtidig mulighed for hjemmearbejde! Anyone? (Og selvfølgelig nutidig, men det er selvskrevet.)
I tilbageblik, så kan en standard opfattelse af en arbejdsform være baseret på fortidige vilkår (at der ikke fandtes internet, mm). Ingen ved længere, hvorfor vi gør, som vi gør. Ingen tænker, at det kan være anderledes. Og hvis nogen alligevel skulle komme til at tænke tanken … “Arhmen altså hahaha!”.
Eller et enkelt udfald af en situation kan udvikle sig til, at vi ikke længere taler sammen. Og så bliver dét en vane. Derefter følger blot stilhed
Som den gamle mand, der ikke har talt med sin bror i årevis, fordi broren stak af med den gamle mands kæreste.
Lige indtil den dag, hvor der sker noget dårligt. Så dårligt at den gamle mand opgivende begynder at græde og får brug for hjælp, brug for nye tankegange for at overkomme situationen.
En hval er strandet og den gamle mand må ringe til sin bror for at få hjælp til at hjælpe hvalen tilbage ud i havet.
Når det sker, så er noget dårligt med til at skabe noget godt. For den gamle mand genoptager sit venskab med sin bror.
Hvad har Covid-19 gjort af godt for dig? Og/eller måske for din fremtid?
Den gamle mand og hvalen.
Af Stian Hole
Udgivet i Norge i 2005 og i Danmark i 2015