Du og jeg og VI

Normalt siger vi at 1 + 1 = 2.

Men “vi” er faktisk netop årsagen til at 1 + 1 ikke altid er = 2.

Du og jeg … og Vi

Du = 1

Jeg = 1

Vi = 1

1 + 1 = 3

Når du og jeg interagerer, så opstår der et tredje fælles: “Vi’et”.

Sebastian og Emma er venner. Deres “VI” ligner en venlig grøn trold. Når de er uvenner bliver “VI” meget lille og svag. Så ryster “VI”, bliver trist og får ondt i maven.

Heldigvis ved Sebastian og Emma hvad der skal til, for at “VI” får det godt igen. De skal bruge tid sammen, skrive søde ord, drikke te og spise kage. På den måde bliver “VI” igen stor og stærk.

I “Vi'et” udveksler og blander vi vores energi.

Energien er kærlighed. Ikke en romantisk kærlighed, men en medmenneskelig altruistisk kærlighed.

Eller hvis kærlighed bliver til det modsatte, had eller mishag, når vi bliver uvenner.

“Vi” er HELE tiden i dit liv, og der er mange af dem. Som relationer til dine venner, i parforholdet, familiemedlemmer, naboer, klassekammerater, kollegaer , … men også i netværk, fritidsinteresser, når du handler i Netto, kører med bussen, mm. …

“Vi” kan være stor eller lille - men fælles for alle relationer er, at du selv er med til at skabe dem, og selv er med til at bestemme, hvordan de trives og forløber.

Hvad ligner dine “Vi’er”? Og hvordan trives de?

#børnebogmedetbudskab

Du og jeg og VI

Tekst og illustrationer af Daniela Kunkel

Lamberth 2018

Forrige
Forrige

Haren og skildpadden

Næste
Næste

Toner i tågen