Garmanns sommer
Vi er allesammen bange for noget, og vi skal allesammen miste vores tænder - unge som gamle.
Garmann er bange, fordi han snart skal starte i skole, og han er ked af det, fordi han endnu ikke har fået en rokketand.
Tilgengæld har alle Garmanns tanter gebis. Og tante Ruth er bange, fordi hun snart skal gå med rollator. Tante Borgild er bange, fordi hun snart skal rejse fra Garmann (når hun dør).
Garmanns far er bange, når han er væk fra Garmann og Garmanns mor. Garmanns mor er bange, fordi Garmann skal gå over vejen til skole, og fordi hun snart skal til tandlægen.
Den eneste, der ikke er bange, er tante Augusta, der er blevet så glemsom, at hun ikke kan huske, hvordan det er at være bange.
Hvad foretrækker du? At være bange for at skulle starte noget nyt/miste noget, - eller være så glemsom, at du ikke kan huske at være bange?
Jeg ved godt, hvad jeg ville vælge.
Måske er det at være bange et tegn på, at vi lever livet og nye faser hele tiden indfinder sig - præcis som når vi mister tænder.
Og ja, så kunne det måske være lidt lettere at møde den første skoledag, hvis man havde en rokketand? Men sådan er livet nu engang. Vi kan ikke altid få det, som vi vil ha’ det - men vi må tage det, som det kommer.
Garmanns Sommer
Tekst og illustration af Stian Hole
Udgivet i Norge i 2006 og i Danmark i 2013