Lille Peter Edderkop

Det går op og det går ned.

Lille Peter Edderkop skylles ned af regnen. Men inden længe skinner solen, tørrer Peters krop - og han kravler tilbage op.

Giv ikke op. Bliv ved. Kravl ufortrødent op igen!

Det lyder næsten som en metafor på Klaus Riskær Pedersens liv og karriere, men ved du hvad - det er et faktum for os alle sammen. Nogle har store op- og nedture - andre har mere moderate. Men ingen slipper for dem. De er en del af livet. Og for de fleste af os på daglig basis.

Livet går op, og livet går ned. Der er lys, og der er mørke.

Et interessant aspekt er, at vi ikke hører om Lille Peter Edderkops følelser undervejs - hverken når det går ned eller når det går op. Han er ren væren i begge dele. Upåvirket. I begge dele.

Den der kan udholde mørket og klare nedturen uden alt for meget bekymring - og den der kan være i opturen og lyset uden at bilde sig selv ind, at nu er lykken endelig velforvaret - den person der ved dette og særligt den person, der husker dette - den person står meget stærkt.

Og så kan du jo selv vælge, om du vil identificere dig med Peter eller Hr. Pedersen.

#børnebogmedetbudskab

Lille Peter Edderkop er et ældgammel vers af ukendt oprindelse og med melodi af ukendt komponist. Den er en populær børnesang, kendt på mange sprog.

Teksten blev udgivet første gang i Danmark i 1948.

Denne version er illustreret af Hanne Bartholin.

Forrige
Forrige

Lange Peter Madsen

Næste
Næste

Kassen