Manden der opdagede, at han havde et træ i sin mave

Hvornår har du sidst kigget dig selv i spejlet?

Sådan rigtigt!?

Hvis du kigger godt efter, får du måske øje på ting, som du ikke har lagt mærke til før.

Eller ting, som du har glemt alt om.

Det var i hvert fald, hvad der skete for manden, der opdagede, at han havde et træ i sin mave.

Hver dag i mange år havde manden arbejdet meget og længe. 

Og det havde han egentlig været godt tilfreds med.

Men så en dag får han ondt i maven. Rigtig ondt.

Ved et tilfælde havner han foran det store spejl i entreen. Her står han og kigger på sig selv og undrer sig. Han forstår ikke, at han har så ondt i maven.

For at se ekstra godt efter hiver han op i blusen.

Og vil du tænke dig, inde i sin egen mave, får han øje på det smukkeste træ, han nogensinde har set.

Og en lille dreng der sidder under træet og græder.

Hvad har du inde i dig, som du ikke har opdaget endnu? Eller som du har glemt?

Næste gang du kigger i spejlet, skal du måske kigge en ekstra gang!?

Og husk at trække op i blusen!

… manden endte i øvrigt med at blive træsælger - og hver aften inden han skulle sove, fortalte han drengen en godnathistorie (for det var dét, drengen savnede, og derfor at han græd!).

En af historierne handler om en lille dreng, der opdager, at han har en hvid due inde i sin mave.

#børnebogmedetbudskab

Manden der opdagede, at han havde et træ i sin mave

Tekst: Christina Busk Marner

Endnu ikke udgivet

Forrige
Forrige

Hjertet og flasken

Næste
Næste

Rejsen til jorden