Mr. Peabodys æbler

Det du ser, er det, du ser.

Og det du fortæller, er det, du fortæller.

Vi mennesker elsker at skabe mening og sammenhænge i alt, hvad vi ser - og vi elsker at fortælle til andre, hvad vi har set.

Hvorvidt det, du fortæller, afspejler sandheden - afhænger af hvilken fortælling, der opstår i dit hoved - når du ser det, du ser.

To gange har Tommy set Mr. Peabody tage et æble hos grønthandleren uden at betale for det. Og to gange har han fortalt det videre til sine venner og familie.

Fortællingen spreder sig, og nu er alle sure på Mr. Peabody, fordi han er en tyv.

Sandheden er bare, at Mr. Peabody hver lørdag betaler grønthandleren for en uges forbrug af æbler og derfor tager et æble hver dag, når han går forbi.

For at gøre skaden god igen beder Mr. Peabody Tommy sprede dunene fra en hovedpude ud over landskabet - og derefter samle alle dunene op igen. Hvert dun repræsenterer et menneske, der har hørt den forkerte fortælling.

Tommy indser hurtigt, at det er en nærmest umulig opgave.

Vi kan ikke kontrollere, hvad andre mennesker ser og opfatter i en given situation. 

Du kan ikke ikke-se det, som du har set.

Men du kan stille et ekstra spørgsmålstegn ved det, som du har set.

Og du kan altid kontrollere, hvad du fortæller - og ikke fortæller - og hvilke historier du spreder.

#børnebogmedetbudskab

Mr. Peabodys æbler

Tekst af Madonna

Tegninger af Loren Long

Denne udgave fra Gyldendals Bogklubber 2003 efter overenskomst med forlaget Forum

Forrige
Forrige

Den grimme ælling

Næste
Næste

Findus flytter hjemmefra