Ned ad floden

Kender du det, når du og dine kollegaer skal i gang med et nyt projekt - men I kommer skidt fra start, fordi alle vil sidde for bordenden og styre?

… og I padler rundt i den samme side og kommer ingen vegne?


Og kender du det, når den ene kollega så pludselig sprøjter med vand, den anden kollega er sur over de andres manglende arbejdsindsats og den tredje kollega hele tiden er sulten?

Kender du så det, at I bruger lang tid på at arbejde jer hen imod noget - men det eneste I styrer mod er afgrunden?

Og der opstår ild og produceres nødblus, den ene kollega kaster med den anden kollega og den sidste forsøger desperat at svømme i land? Og I skændes til langt ud på natten om, hvis plan der er bedst?

Og kender du det, at I rejser jer op, forslåede, men nu med mere erfarring og større forståelse for samarbejdsprocessen? I tager en dyb indånding og tager fat på arbejdet igen?

Og kender du også det, at én endelig begynder at lægge kræfter i, én styrer og én holder udkig - og sammen holder I kursen? Og til sidst kommer I i land!

I spiser frokost og takker hinanden for den vildeste tur nogensinde. Men når I så bliver spurgt, om I vil gøre det igen - så siger I pænt nej tak!

Kender du det?

Det gør Bjørn, Elg og Bæver også. Og de gør det heller ikke igen.

#børnebogmedetbudskab


Ned ad floden

Tekst og illustration af Nicholas Oldland

Oprindelig engelsk udgave fra 2009, udgivet på Høst & Søn 2014

Forrige
Forrige

Hr. Olsens nye briller

Næste
Næste

Da far viste mig verdensaltet