Violinspilleren

Vil du høre en hemmelighed?

Den største kunst indebærer nøgenhed.

Ikke nødvendigvis i fysisk forstand.

Selv om det faktisk er det eneste, der virker for denne mand.

Theodor er violinspiller i verdensklasse.

Udvalgt af en helt særlig talentmasse.

Han spiller for dronningen, folk og fæ,

Han spiller så publikum går helt i knæ.


Theos hænder bliver nusset og pudset - alt er godt,

han har tjener, kok og bor på et slot.

Men i kulissen lurer den største fare,

for intentionerne bliver langsomt uklare.


I mange år han spiller den samme sang.

For pludselig en dag at miste sin klang.

Med ét det hele bliver koldt, 

hans sidste integritet er solgt.


At være kunstens største stjerne,

kræver en direkte kontakt til den inderste kerne.

Det dur ikke, hvis du taber din gnist,

og den eneste følelse, du har, er trist.


Alt er stille.

Theo har mistet glæden ved at spille.

Han prøver forskellig terapi,

men at blive rask synes som ren utopi.


Så han går gennem den sorteste nat, nu er der kun nøgenhed tilbage. 

Lag på lag er pillet af - men fra Theo kommer ingen klage.

Det hele er igen hudløst, ærligt og kærligt.

Det lyder som en floskel, men er uundværligt.


Det gælder os alle - hvis du vil brænde uden at brænde ud.

Så må du stille dig selv helt derud,

hvor din gerning kommer fra et umiddelbart sted,

med ægte følelser og indre fred.


#børnebogmedetbudskab


Violinspilleren

Tekst: Marianne Iben Hansen

Illustrationer: Cato Thau-Jensen

Gyldendal 2015

Forrige
Forrige

Bjørnen, som ikke havde været der før

Næste
Næste

Jeg kommer for sent, fordi …