Æble og Magnolie
Hvad er ligheden mellem computere, mennesker og træer?
De er alle forbundet via nettet.
Computere via internettet, mennesker via innernettet (energi, følelser og intuition) og træer via et stort svampenet.
Hvad er så forskellen på de tre net?
Ikke alle mennesker kender til eller tror på eksistensen af alle tre net.
Bella har to yndlingstræer, Æble og Magnolie. Hun kan se, at de kommunikerer med hinanden, og at de er bedste venner.
Bellas far afviser venligt, at det er tilfældet.
Bellas storebror afviser det knap så venligt.
Men Bella og bedstemor ved, at det er sandt.
Og da det bliver vinter og Magnolie bliver syg, følger Bella og bedstemor med i, hvordan Æble hjælper Magnolie til at blive rask igen.
Da vinteren er gået, og Magnolie endelig blomstrer igen, kan Bellas far også se, at det er sandt.
Men Bellas storebror tror stadig ikke på det.
Det heldige er, at uanset om vi mennesker tror på noget eller ej - så kan det godt være der alligevel.
Det vilde er, at videnskaben hele tiden overskrider grænser og udvider vores forståelse af verden. Og videnskaben er faktisk enig med Bella og bedstemor.
Hvem ved - måske hænger alting sammen i ét kæmpestort net. ALT! Hænger sammen.
Den tanke du har LIGE NU hænger sammen med alt i verden.
Tro på det, hvis du vil.
Forstå det, hvis du kan.
#børnebogmedetbudskab
Æble og Magnolie
Tekst: Laura Gehl
Illustrationer: Patricia Metola
Turbine 2021