Den dag farverne fik nok

Forestil dig, at du er en æske farveblyanter og farverne repræsenterer dig og alle dine egenskaber, kundskaber og passioner.

Jeg vil vædde med, at du bruger nogle farver langt mere end andre.

Ikke bevidst - men snarere af vane, fordi det er lettere at bruge “de farver”, som du kender godt, er tryg ved og dygtig til.

Men ved du hvad - det kan blive lidt kedeligt i længden. I nogle tilfælde kan det endda ende gråt-i-gråt. Og her tænker jeg også på dit humør.

Mange af Viktors farver er sure. Kun få er glade. De fleste føler sig brugt for lidt eller for meget, eller de føler, at de bliver brugt forkert, eller kun til de kedelige ting. 

For eksempel den lyserøde farve. Den brokker sig og vil bruges til mere og andet end bare prinsesser.

Så Victor finder ud af at bruge alle farverne til noget - også til ting, som han ikke er vant til, og hans tegning bliver mega flot og helt anderledes end normalt.

Brug alle farverne i æsken og tænk gerne utraditionelt. Brug din krop på andre måder, udforsk dine egenskaber, sæt dine kundskaber i nyt spil og udfold (flere af) dine passioner -  gør hvad der skal til.

Tag ansvar for dig selv - benyt hele farveskalaen! Når du gør det, så ærer du hele dig og alt det, du er - og samtidig bidrager du til en sjovere og mere farverig verden.

#børnebogmedetbudskab

Den dag farverne fik nok

Tekst: Drew Daywalt

Illustrationer: Oliver Jeffers

Gyldendal 2016

(Oprindeligt Penguin Group, USA 2013)

Forrige
Forrige

Så går vi rundt om en enebærbusk

Næste
Næste

Æble og Magnolie