Så går vi rundt om en enebærbusk
Livet er ingen sangleg! Det kan til tider være både hårdt og ensformigt.
Men måske netop derfor skal vi gøre det til en sangleg - for hvem har sagt at sanglege er til for sjov skyld?
“Så går vi rundt om en enebærbusk” handler om tøjvask i gamle dage, og det var ved gud kedeligt, - de skulle både skylle, tørre, rulle og stryge og så skurede de gulv og gik i kirke. I sanglegen holder man hænder og danser i rundkreds.
Sang og dans er igennem tiderne blevet brugt til at peppe et trivielt arbejde op, for at styrke fællesskabet og som metode til fysisk at kunne klare jobbet.
Med sang sørgede man for at arbejde i takt, hvilket højnede effektiviteten i markerne, på fabrikkerne og på skibene.
Og sambatrin er oprindeligt fra Brasilien, hvor importerede vestafrikanske slaver opfandt at bounce i knæene for at stabilisere og kunne bære tunge ting på hovedet, - hvilket senere udviklede sig til dans.
Når du synger, så synger du alt det kedelige ud af kroppen, og når du danser, så danser du god energi ind i kroppen.
Og hvis du gør det i fællesskab med andre - så går det hele som en sangleg.
Ja, det kan måske se lidt underligt ud på kontoret, men vil du være glad, eller vil du ikke være glad?
Mennesket har i flere hundrede år sunget og danset til arbejdet - så hvorfor ikke dig?
#sang #dans —#sangleg #samba #arbejde #hårdt #kedeligt #trivielt #tøjvask #brasil #bounce #kontor #marker # fabrikker #skibe #børnebogmedetbudskab
Så går vi rundt om en enebærbusk
Gammel sangleg, oprindelse ukendt. Sangen er også kendt i andre lande, for eksempel Norge, Sverige og Finland, dog med forskelligt indhold og kontekst.
Tekst og melodi: Ukendt.
Denne version udgivet i: Børnenes Sangbog
Politikens Forlag 2005