Byen hvor husene bytter plads

Kan du huske dengang, du havde en fast kontorplads?

Jeg havde min plads - og du havde din.

Hvis vi flyttede plads, var det fordi hele afdelingen eller kontoret flyttede lokaler - og vi havde ikke noget at skulle have sagt.

Men tiderne skifter, og det gør vores kontorplads også i dag, i langt højere grad end den gjorde før Corona.

Præcis som i “Byen hvor husene bytter plads”, præcis sådan er det at møde ind til en fysisk arbejdsdag på jobbet. Uden nogen forudgående advarsel, uden flytteservice eller IT support, det sker bare - bum - du ved aldrig med sikkerhed, hvem der er din nabo i dag. Og du ved ikke, hvem der bliver din nabo i morgen. Hvis du da overhovedet møder ind på kontoret i morgen.

Det kan føles underligt og utrygt i starten - ikke at vide, hvem der er ens arbejdsnabo. Men med tiden har vi fundet ud af, at det jo faktisk bare vækker vores sanser og vores netværk bliver større.

Vi bliver bedre til at håndtere forandring som et grundvilkår, og vi begynder at ønske lige vilkår for alle - så som gode fysiske rammer, pæne lamper og behagelige kontorstole - for vi ved jo ikke, hvor vi skal sidde i morgen.

Vi er kommet til dét sted i verdenshistorien, hvor “din og min” langsomt erstattes af “vores”.

Og inden længe siger vi alle - kan du huske dengang, du havde din egen bil?

#børnebogmedetbudskab

Byen hvor husene bytter plads

Tekst: Louis Jensen

Illustrationer: Anne Pedersen

Høst & Søn 2001