Cikade
Er det en forvandling til et nyt livsstadie eller er det døden?
I 17 år har den været en stabil og billig arbejdskraft. Ingen sygedage. Ingen fejl.
Ingen lønforhøjelse. Ingen pensionstillæg. Ingen adgang til firmatoilettet. Ingen bolig.
De andre træder på den. Siger ting. Gør ting. Mener den er dum.
Efter 17 år stopper den i jobbet. Ingen fest. Ingen tak.
Den går til toppen af bygningen. Den kaster sig ud.
Sammen med mange andre smider den sit eksoskelet og flyver til skoven. Nogle gange tænker den tilbage på livet i kontoret i den grå betonverden. Og ler højt og længe.
Men er skoven skoven eller er skoven paradiset i himlen? Er “den” en cikade? Eller er “den” et menneske uden håb for fremtiden? Er det selvmord?
I disse dage flyver millioner af Brood X cikader op af jorden i det østlige USA. Her har de ligget i 17 år. Der er tale om et fascinerende og mystisk naturfænomen.
I 2019 begik 629 mennesker selvmord i Danmark. I 2020 var tallet 580, men samme år steg tallet x 3 for unge kvinder mellem 20-24 år. Der er tale om en trist og tabuiseret dødsårsag.
Selvmord er ikke kun et personligt problem. Det er også et samfundsmæssigt problem. Vi er ikke bedre end den behandling, vi giver vores medmennesker.
Bryd tabuet med samtale.
Cikade
Af Shaun Tan
ABC Forlag 2018
17-års-cikaderne: https://www.dr.dk/.../millioner-af-store-cikader...
Selvmord i Danmark: https://www.dr.dk/.../selvmord-blandt-unge-kvinder-er-det...
Er du selv i krise og har selvmordstanker, kan du ringe til Livslinien på 70 201 201 – er det akut, skal du ringe 112.