Faldt du?
Åh, at være bange for at træde forkert.
Bange for at fejle. Det er så menneskeligt.
Rasmus må ikke træde på stregerne mellem fliserne!
Og han må ikke træde ved siden af de hvide felter i fodgængerfeltet.
Men en dag kommer han alligevel til det. Og falder!
I
f
r
i
t
f
a
l
d
!
Ned i uvisheden.
Ned mellem brændende fjernsyn, og sorte heste. Gakkede nisser og flyvende pingviner. Håndtræer med lange rødder. Islandskaber, fritsvævende højhuse, elefanter med svømmefødder, buster af gamle mænd med knald i låget, påskeæg, zebraer, tandhjul, fugle på en snor, fisk i flok, en krokodille med en sav og penge der hænger til tørre.
Frit fald ned i surrealismen - hvor ingenting er, som man tror eller forventer - og alt dermed skaber forvirring og utryghed.
Fy for pyffer! At træde forkert! At gøre noget forkert. At være forkert!
Det er langt mere trygt og godt, når vi holder os til det, vi kender. Så er vi nemlig sikre på, at alt er - ja, rigtigt.
Men slap nu af. Der sker kke så meget ved at træde forkert. Tværtimod. Det er afgørende for, at vi kan lære nyt.
“Hov” siger Rasmus’ far bare. “Faldt du?”
Tving dig selv til at træde ved siden af. Øv dig i at fejle. Og skulle det ske, at du ikke lander på benene, så kan du altid sige til dig selv:
“Op igen!”
Faldt du?
Af Søren Jessen
Apostrof 1999