Da Gud var dreng

I begyndelsen var Gud kun en lille dreng. Det var før han skabte verden. Der var ingenting. 

Så skabte han lyset - og lavede nat og dag.

Han voksede op og blev større, og imens skabte han alt andet. Det sprøjtede ud af ham. Mælkebøtter, fødselsdage, flag og flyvemaskiner. Yoghurt og julegaver. Krig og influenza, sure tæer og shampoo i øjenene. Døden.

Med tiden blev han gammel - og da han opdagede, hvad han havde lavet, tænkte han: “Tak, skæbne” - og så listede han ud i det blå. Han skred simpelthen.

Den religiøse gud afbilledet som en gammel mand med hvidt skæg oppe i himlen er væk.

I hans yngre dage, var hans relevans til at tage og føle på. Der var brug for love og retningslinjer, for der skulle grundlægges et civiliseret samfund. Men nu hvor dét er veletableret, har vi ikke længere brug for ham. Hans navn er faktisk mere til besvær end til gavn. Mennesker misbruger det til magtudøvelse og krig, og sætter begrænsninger som kun undertrykker og fragmenterer andre menneskers liv og samfund.

Så helt fint at han skred.

Tilbage står vi med os selv, kærlighed, naturen, energiudvekslinger og kvantefysik. En ny form for spiritualitet trænger sig på…. a unified grace filled bio-spiritual organic divinity.

Vi ved ikke helt, hvad det er endnu - men det har ikke skæg.

#børnebogmedetbudskab #fremtidssans #love #carolinemyss

Da Gud var dreng

Tekst: Sankt Nielsen

Illustrationer: Madam Karrebæk

Høt&Søn/ROSINANTE & CO 2015