Sallys far bander (…ad helvede til)
FOR SATAN I HELVEDE!
Du må kraftedme da ikke bande.
Det skal du fucking ikke bestemme!
Det er jo bare ord. Bandeord.
Det er da skidesjovt at bande. Betyder det overhovedet noget?
Tja - Sally kan i hvert fald ikke lide, når man bander. Hun synes ikke, det lyder pænt. Til gengæld vil hun gerne i Tivoli. Familien har bare ikke råd. Så hun opretter en bandekasse - og får ret hurtig råd. For Sallys far bander tit. Der går ikke lang tid, så tager hele familien i Tivoli.
Og så planlægger Sally en tur til Legoland.
Men hvad er det med de bandeord?
Helvede, satan, fandme (lad fanden æde mig), kraftedme (lad kræften æde mig), ... !?
Vi må ikke fodre det onde. Vi må ikke italesætte og kredse om dét, som vi er bange for. For så giver vi det magt. I sig selv og magt over os. Ordene manifesterer sig. Hver tanke du har og hvert ord, som du taler, påvirker din energi - og din energi påvirker din omverden.
Hvad tænker du - kan det virkelig passe, at ordene har så meget magt, at de ligefrem kan manifestere sig fysisk og følelsesmæssigt?
Eller er det bare fordi, det lyder grimt?
Èt er fucking sikkert: Bandeord er pissesmarte. Du skal blot oprette en bandekasse, så kan du tjene en helvedes masse penge.
Til gengæld skal du så selv undlade at bande.
Pis!
(5 kr.)
Aargghh Pi ..sss ..a! Pisa!
#børnebogmedetbudskab
Sallys far bander (... ad helvede til)
Tekst: Thomas Brunstrøm
Illustrationer: Thorbjørn Christoffersen
Forlaget Carlsen 2017