Drengen der hadede tandbørster

Der findes mange ligheder mellem dyrebørn og menneskebørn - men instinkt for personlig hygiejne er bestemt ikke en af dem.

Dyrebørn nusser og pudser pelsen og slikker sig i rumpen - uden at brokke sig.

Menneskebørn råber og skriger og lyver, så snart man bringer en tandbørste i nærheden af dem.

Bertram hader tandbørster. Og han gør alt for at undgå dem.

Lige indtil en dag, hvor han afleverer en beskidt tand til tandfeen og i retur modtager en “tandfunkler”.

Den er fantastisk, og pludselig kan han alt i hele verden. Med sin tandbørste i hånden.

Og det ér fantastisk at børste tænder!

Når først vi forstår, hvorfor vi skal gøre det.

Ikke bare får du rene tænder, du får også en god smag i munden - i mere end én forstand.

Når du passer på dit fysiske ydre, så giver du dig selv et miniboost af selvomsorg, og det giver simpelthen en lille smule overskud til resten af dagen.

Paradoksalt nok kræver det overskud at udføre handlinger, der giver overskud.

Vi gider ikke at børste tænder, hvis vi er kede af det. Eller meget syge.

Derfor er det ekstra vigtigt, at du netop i disse situationer finder selv det allermindste overskud frem til din tandbørstning.

Eller du kan også prøve at rede dit hår.

Hvilket dog heller ikke ligger instinktivt i os.

Og Bertram hader da også hårbørster.

#børnebogmedetbudskab

Drengen der hadede tandbørster

Tekst og illustrationer af Zehra Hicks

Forlaget Flachs 2011

(Først udgivet i Storbritanien i 2011 af Maximillian Children's Books)