Julemåneden begynder
Julemåneden er i fuld gang.
Hvor langt er du kommet?
Er du i gang med forberedelserne?
Har du bagt småkager?
Har du købt gaver?
Er du begyndt at glæde dig?
Julen handler ikke kun om juleaften.
Julen strækker sig meget længere i tid og sted.
Det at glæde sig til noget. Forberede sig. Gøre sig klar.
Processen derhen er mindst ligeså vigtig som selve målet.
Ole har fået lov til at købe en julekalender, og hver dag åbner han spændt en lille låge. En engel, en trompet, en kagemand.
Han hjælper også med at bage julekager, så hele huset dufter.
Da tiden kommer til at købe gaver, slagter han sin sparegris.
Sammen med familien tager han på juleudstilling, og de køber gaver til hinanden. Men ingen får at vide, hvad der er i pakkerne - før juleaften.
Glæden ved at give, glæden ved at modtage. Og glæden ved at glæde sig til at give og modtage.
Hvis du endnu ikke er kommet i gang med juleforberedelserne - så er det ikke for sent.
Bag en lille småkage, køb en gave - tænd et lys i mørket! For det er også noget af det julen handler om - lyset i mørket.
Måske dét, at vi glæder os, faktisk er en slags lys i mørket.
Glæd dig hver dag! Både i julemåneden. Men også resten af året. Glæd dig over den proces du er i - hvad den proces så end må være.
#børnebogmedetbudskab
Julemåneden begynder
Tekst: Per Flyndersø
Ilustrationer: Eva Wenzel-Bürger
Pixibog, første gang udgivet af Forlaget Carlsen 1981
Denne version udgivet 2016