Hr. Kronhjort og de fyldte chokolader

Livet er fuld af røde og brune chokolader. 
Og selvom de røde chokolader forvandler os til frøer - så spiser vi dem alligevel.

Hannas mor kan da heller ikke modstå fristelsen.
Hun tror, at de røde chokolader giver hende funklende diamanter - og da hr. kronhjort kigger væk, propper hun et stykke i munden.
Han har sagt til hende, at hun ikke må, men hun gør det alligevel.
Og ender som en hoppende frø.

Hanna derimod tager et af de brune chokolader og sidder pludselig midt i et duftende blomsterhav.

Men hvorfor spiser vi overhovedet de røde chokolader?
Når vi udemærket godt ved, at de ikke er gode for os - at de bringer os i uføre.
Og vi har fået at vide, at vi ikke må.

Hanna tigger hr. Kronhjort om at gøre sin mor til menneske igen. Men det kan han ikke.

I stedet forærer hun ham Fiskebo-træet - et lille træ med fisk i - og da hun sætter det op på hans hoved, vokser det sammen med hans knækkede gevir.

Måske er det Hannas rene gerning, der forvandler livet - måske ordet er “grace” - måske det er et mirakel. Eller er det hele en drøm?

I hvert fald flimrer det for Hannas øjne, hendes mor er tilbage og sover trygt.

Hvis du ejede livets træ, ville du så uden videre give det væk til en kronhjort med knækket gevir?
Af dit rene gode hjerte?
Eller er det for sent, og har du proppet dig med røde chokolader?



Hr. Kronhjort og de fyldte chokolader
Tekst og illustration af Kim Sena
Jensen & Dalgaard 2013