Jeg cykler
Hvornår har du sidst lært noget nyt?
Og det tæller ikke, at en kollega viste dig, at kaffeautomaten også kan lave varm kakao.
Ifølge Albert Einstein er livet som at cykle. Du er nødt til at være i bevægelse for at holde balancen.
Når han talte om bevægelse, tror jeg, uden at kende hans kondital, at han mente mentalt: at du gider lære nyt, tør lære nyt, at du udvikler dig, mm.
Men ræk bare hånden op, hvis du synes, det er lettere at ligge som en pølse i sofaen.
Jo ældre vi bliver, jo længere bliver der nemlig imellem, at vi har brug for at lære nyt.
Og til sidst gider vi slet ikke. Tør ikke længere at fejle. Eller opgiver helt troen på, at vi kan.
At lære nyt kræver en indsats. Du skal virkelig ville det.
Det kan være en god idé at få hjælp fra andre, men i sidste ende skal drivkraften komme fra dig.
Peter har fået en cykel … og vil gerne lære at køre på den.
I starten får han hjælp fra de voksne - de holder, skubber og giver gode råd - men han falder, og familien bliver trætte af at løbe.
Men Peter træner ihærdigt videre selv, og han lærer at cykle.
Hvis du nu allerede har lært at cykle - og hvis du ikke gider lære mere nyt - så kan du måske bare cykle dig en tur. Det er ikke helt det samme, men i det mindste får du da lidt bevægelse og lidt balance.
#børnebogmedetbudskab
Jeg cykler
Tekst af Stefan Boonen
Illustreret af Mark Janssen
Turbine forlaget 2009