Sille læser

Jeg kan godt lide at læse gode bøger.

Jamen, hvem gider da også at læse dårlige bøger?

Årh, jeg kender da nogen, der læser mange dårlige bøger.


Nogle mennesker bruger jeg endda som et “læse-barometer”. Hvis de synes, at en bog er god, så ved jeg, at jeg ikke skal læse den - og omvendt.

Det er der ikke noget dårligt i, vi er bare forskellige.


Men hvorfor overhovedet læse?

Og hvad gør en bog god eller dårlig?


Jeg er klar over, at det er et rimelig stort filosofisk spørgsmål - men jeg kender svaret - jeg har nemlig fundet det i en børnebog.


Sille læser om alt muligt. Meget af det ligner slet ikke hendes egen verden - og noget af det, ligner præcis hendes egen verden.


Og der har du svaret på, hvorfor vi læser.


Fordi vi gerne vil opleve verden.

Vi vil gerne høre, se og mærke, at den er større end os selv, og at andre mennesker lever andre liv.

Og vi vil også gerne spejle os i verden, og opleve at andre mennesker har det præcis ligesom os.


Hvorvidt bogen så er god eller dårlig, er en 100% individuel vurdering.

Hvad vi ser for os, hvad vi oplever, hvad vi får med os, kan vi spejle os, kan vi ikke spejle os, mm.

Nogle kan lide fagbøger og udviklingsbøger, andre er mere til fiktion og biografier.


Personligt kan jeg godt lide bøger med budskaber - især børnebøger.

Hvilke bøger kan du lide?



#børnebogmedetbudskab



Sille læser

Tekst: Annika og Jessika Devert

Illustrationer: Jenny Karlsson

LAMBERTH Forlag 2010

Forrige
Forrige

Trunte køber ind

Næste
Næste

Jeg cykler