Lili syr en ting

Jeg har lige købt nyt tøj.

Eller det var faktisk gammelt… altså det var genbrug… selvom jeg tror, at bukserne måske aldrig har været brugt.

Vores tøjforbrug har aldrig været større, og modeindustrien vurderes til at stå for 10% af verdens CO2-udledning. Dertil kommer også forurening i forbindelse med produktionen.*

Derfor: Gå i genbrug. 

Eller gør som Lili: Sy dit eget tøj af aflagt stof.

Lili vil gerne sy en prinsessekjole. Så hun låner mors symaskine. Og finder noget stof i huset. Men det går ikke så godt.

Så hun begynder på et telt. Men det går heller ikke helt godt.

Så hun kaster sig over et hundehus til Vovvov - som dog heller ikke går helt, som det skal.

Hun ender med at sy et perfekt hundehusprinsessekjoletelt.

… whats not to like!

Under Corona blev det meget moderne at sy, strikke og hækle. Og sågar også at lappe sit hullede tøj - og helst så man kan se lapperne og reparationerne.

Bare kom i gang - sy dit eget. Det kan (næsten) ikke gå galt! Og så er det godt for klimaet.

Eller hvis du (som jeg) ikke kan sy, og du ikke har brug for et hundehusprinsessekjoletelt - så gå i genbrug næste gang, du skal have nyt tøj. Det er ikke engang sikkert, at tøjet har været brugt.

#børnebogmedetbudskab

Lili syr en ting

Forfatter: Kim Fupz Aakeson

Illustrationer: Siri Melchior

Gyldendal 2018

* https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/det-danske-toejforbrug-stiger-og-politikerne-skyder-bolden-videre-til-eu

Forrige
Forrige

Alle tæller med

Næste
Næste

Den grimme ælling