Lørdagsrengøring
“Du skal ikke gøre rent - du skal holde rent!”
Jeg må sige, … det er noget af det klogeste, jeg nogensinde har hørt.
Og noget af det sværeste at efterleve!
Hjemme hos familien Mor, Far, Jens og lillesøster har de lørdagsrengøring.
Det er slet ikke så dumt.
Til gengæld er det knap så smart at smutte i svømmehallen og lade resten af familien blive hjemme med støvsugeren. Far og Jens bliver da også opdaget og beslutter at vende hjem og tage deres tørn af arbejdet.
Det kan være ekstremt fristende bare at stikke af fra rengøring. Lade stå til. Springe over.
Sandheden er bare, at det kun går ud over dig/jer selv - for der sker det, at skidtet gror fast.
At udvise regelmæssig omhu i forhold til rengøring er en disciplin, som ikke er let.
Men det er faktisk som en muskel - jo mere du træner den, jo stærkere bliver den.
Og snart kan du overføre konceptet til andre af livets aspekter også - såsom tøjvask, havearbejde og oprydning.
Hele tiden være med - ikke nødvendigvis foran - bare med.
For du må aldrig nogensinde blive fanatisk.
Det er nemlig bedre at have lidt skidt i krogene end at bo i et rent helvede!
Brug årets mørkeste nat på at gøre status på rengøringen i dit liv.
For i mørket gives muligheden for at se lyset vende tilbage - og det skal jo kunne komme ind af vinduerne!
#børnebogmedetbudskab #hjertepower
Lørdagsrengøring
Tekst og illustrationer: Camilla Kuhn
Lamberth 2012 (Norge) - 2015 (Danmark)
De kloge ord i starten af dette opslag er sagt af rengøringsekspert Gitte Grønning fra PerfectShine.dk 😊