Tiberius Tudefjæs dropper julen
Har du nogensinde overvejet at droppe julen?
Bare blive væk og være ligeglad med det hele?
Det har Tiberius Tudefjæs.
Julemorgen vågner han og husker sidste års jul.
Hvor mor tog til Argentina, og der kun var far og Tiberius tilbage, og juleanden brændte på og blev sort som kul.
Ja, hele den jul var sort som kul.
Det vil han ikke risikere igen. Så i år dropper han julen og skrider ud af døren.
Ned på kælkebakken, hvor han kælker direkte ind i en mand, der ligner julemanden.
Det er han nu ikke.
Han er en mand, der ikke selv har familie eller børn. Og da han godt kan lide at give gaver, tager han hvert år ned på børnehjemmet og deler gaver ud.
At se børnenes glæde er den største gave for ham.
Det får Tiberius til at tænke på sin egen far.
Nu hvor Tiberius er skredet, så sidder han jo helt alene juleaften?!
Så han skynder sig hjem og krammer far. Der er pyntet op og der er kommet en pakke fra Argentina - og far har inviteret den gamle dame Gerda på besøg. Det er jo jul.
Nogle gange når vi er allermest ligeglade med det hele - så er det fordi, vi overhovedet ikke er ligeglade.
At ønske at være ligeglad er nemlig ikke det samme som at være ligeglad.
Men er du i den situtation - så kan det hjælpe at gøre noget for andre - og gøre dem glade.
Måske du endda ender med at blive lige-så-glad som dem.
Tiberius Tudefjæs dropper julen
Tekst: Renée Toft Simonsen
Illustrationer: Pernille Lykkegård
Politikens Forlag 2015