Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved
Vi synes, den er så sød og nuttet - i virkeligheden er den ikke andet en hævngerrig, hidsig lille fætter.
Slagterhunden har lagt en lort på muldvarpens hoved. Det var nok ikke med vilje - men vi forstår godt, at muldvarpen er sur - så vi glæder os sammen med den, da den gør gengæld.
Og så trækker vi på smilebåndet, da det viser sig, at Hans-Henrik er komplet ligeglad og uberørt af den lille lort.
Lige dér, går det op for os - at hævneren er den, der har det værst.
Især er det jo noget seriøst lort - hvis hævnen preller af på den, der hævnes!!
Hvem påvirker det mest, at du er vred? Dig selv eller den anden?
Hele dagen har muldvarpen været hidsig og i dårligt humør. Og det går kun ud over den selv.
Når vi er “små” i vores sind - så føler vi os forurettede og bliver hævngerrige.
Når vi er “store” i vores sind, så føler vi os “larger than life”, tager det hele roligt og lægger knap nok mærke til de andres vrede. Det er deres vrede, ikke vores.
Jo større lort du kan lade passere, jo større indre fred opnår du.
“Hvad er det, du siger - skal jeg så bare finde mig i hvad som helst?”
Nej, men du skal tænke over, hvem din vrede påvirker mest. Og så kan du jo altid pænt bede slagterhunden lægge sin lort et andet sted.
Af Werner Holzwarth
Tegnet af Wolf Erlbruch
Tysk udgivelse i 1989
Dansk udgivelse, Høst & Søn 1991