Tidens mester

Coronavirus. Det rimer på minus.

Gik tiden også i stå for dig? Sådan har det lidt været for mig!

Jeg har været i tvivl om mit barn gik i 2. eller 4. klasse. Og om hvorvidt jeg selv blev to år ældre?! Visse-Vasse!


Der er kommet en sprække i tiden, og urets hjerte slår flik-flak. Kun ganske svagt høres tik-tak. 10 minutter er ej mere 10 minutter. Snart tidens gang slutter.

Tidens mester løber hurtigt for at reparere og rette op. Han strækker sig i fuld galop. Skruer på evighedskalendre og tidskapsler - spænder fjedre og kronaksler. Renser, trækker op og stiller ind. Det hele summer. Uret knirker og knager og brummer.

Og så med ét … falder tiden atter i hak. Tik-Tak. Tik-Tak.


Der var en tid før, der er en tid efter. Uret tikker igen, og langsomt vi kommer til kræfter.

Der har været ventetid. Spildtid. Og lukketid. Men også kvalitetstid. Drømmetid. Og puppetid.

Sandhedens time ringer og nye svingninger svinger. Det mærkes ganske stille. Du har ingen tid at spilde. Det er nu, du skal rense, stille ind og trække op. Det gælder både din sjæl, hjerne og krop.

I dag en slutning er nær, en ny begyndelse på vej. Om du vil det eller ej.

Tiden går, klokken slår, og det er igen blevet nytår.

Hvad vil du bruge den nye tid på - er dine mål klare?

Har du et nytårsforsæt - eller fortsætter du bare?

#børnebogmedetbudskab #godtnytår #fremtidssans


Tidens mester

Tekst og illustration af Helle Laursen

Forlaget ABC 2018

Forrige
Forrige

Den lille røde høne

Næste
Næste

Julemanden og hans rensdyr