Den lille røde høne
Du lever lige præcis det liv, som du ønsker at leve.
For hvis du ikke ønskede det, så ville du begynde at handle anderledes.
Den lille røde høne finder nogle hvedekorn på gårdspladen. Hun spørger katten, gåsen og rotten, om de ikke vil hjælpe hende med at så dem.
Men næh nej tak det gider de ikke.
Da det bliver tid til at høste, spørger hun dem, om de vil hjælpe hende med at høste.
Men næh nej tak det gider de ikke.
Hun spørger om de vil hjælpe med at male kornet, ælte dejen og bage brødet.
Men næh nej tak det gider de ikke.
Til gengæld vil de rigtig gerne hjælpe hende med at spise brødet.
“Næh tak”, siger den lille røde høne - “I kan tro nej.”
Du høster, som du sår.
Lige nu sidder du i det liv, som du gør, fordi du tidligere i dit liv har sået noget, som du ønskede dig i fremtiden. Eller måske sidder du der, fordi du netop ikke såede?
At få det liv som vi drømmer om, det kræver en indsats fra os selv.
Selvfølgelig kan høsten slå fejl og kværnen kan knække - der er mange ting, som du ikke er herre over - men det, som du kan gøre noget ved - det kan du gøre noget ved!
Et nyt år er begyndt - og foråret og såtiden er lige om hjørnet - har du nogle “afgrøder”, som du gerne vil høste til efteråret og nyde henover vinteren?
#børnebogmedetbudskab
Den lille røde høne
Oprindeligt et russisk folkeeventyr, årstal ukendt.
Denne version indgår i bogen:
“Godnathistorier om dyr”
Genfortalt af Susanne Davidson og Katie Daynes
Illustrationer af Richard Johnson
Forlaget Flachs 2013