
Du og jeg og VI
Normalt siger vi at 1 + 1 = 2.
Men “vi” er faktisk netop årsagen til at 1 + 1 ikke altid er = 2.

Toner i tågen
Hvad nytter det at råbe på hjælp, hvis du er helt alene? Der er jo ingen, der hører, at du råber!
Men måske skal du gøre det alligevel.

Bjørnen, som ikke havde været der før
Først er du der.
Så er du der alligevel ikke helt.
Og sådan kan der gå lang tid, hvor du veksler mellem at være der og ikke være der.

Jeg kommer for sent, fordi …
At komme for sent - eller ikke komme for sent.
Det er spørgsmålet.

Det heldige kæledyr
At være et kæledyr eller et vildt dyr.
Hvad huger dig bedst?
Lønmodtager eller selvstændig - begge dele kan være et eventyr.

Konen i muddergrøften
Hvornår er nok nok? Hvad er det egentlig, du ønsker dig?
Og hvad betydning har det, hvordan du opnår det?



Totte og Malene
Kan du huske Totte og Malene? Og at de forudså fremtiden?
Det skete i 1973, hvor de fortalte, at både far og mor kan passe børn - og nu - ca. 50 år senere - er vi i gang med at ændre barselsreglerne!

Djævelens tre guldhår
Forestil dig at du, inden du ankom til jorden, satte dig et mål og indgik en hellig kontrakt med dig selv. Noget du vil udføre og bidrage med nede på jorden.
Forestil dig så, at vejen til det “noget” skræmmer dig lige så meget, som hvis du skulle hente tre guldhår fra djævelen.

Da latterfabrikken lukkede
Er det fordi, det går dårligt, - at vi taler om, at det går dårligt?
Eller er det fordi, vi taler om, at det går dårligt, - at det kommer til at gå dårligt?


Orm får en ven
Er du din egen bedste ven?
Taler du lige så pænt til dig selv, som du taler til andre? Elsker du dig selv, som du elsker andre?

Den lille røde høne
Du lever lige præcis det liv, som du ønsker at leve.
For hvis du ikke ønskede det, så ville du begynde at handle anderledes.

Tidens mester
Coronavirus. Det rimer på minus.
Gik tiden også i stå for dig? Sådan har det lidt været for mig!



Drengen der hadede tandbørster
Der findes mange ligheder mellem dyrebørn og menneskebørn - men instinkt for personlig hygiejne er bestemt ikke en af dem.

Victor Banan
Mad - den vi spiser - og den vi ikke spiser.
Næsten ømtåleligt personligt - men også samfundsbestemt og skiftende ligesom mode og teknologisk udvikling.